Juleturnering
Brønderslev golfklub afviklede den 25. november den traditionelle juleturnering. Turneringen blev afviklet som en Irish Twosome, hvor alle spillere slår ud. Så vælger man den bold, der ligger bedst og spiller videre herfra, sådan fortsættes indtil bolden er spillet i hul. Der blev spillet 12 huller på vinterbanen. Undervejs blev der serveret Gløgg til de friske spillere.
Efter turneringen blev der serveret en rigtig lækker julefrokost i Golfcafeen.
Der blev kåret en vinder for bedste udklædning, og det blev Troels Nielsen. Der blev også kåret en vinder af flottest pyntet golfvogn, og her blev Margrethe Nielsen vinder.
Derudover var der præmie til de to bedste hold, og det blev:
- præmie til Sebastian Schulz, Per Henrik Nielsen og Kirsten Lange
- præmie til Finn Østerby, Peter Kristiansen, Anders Smedstrup Mortensen og Peter Trudslev.
Alle præmier var sponseret af Sparekassen Danmark.
Efter alle var glade og mætte, så kom den første sne på banen….