Spring til indhold

Husk – vigtige divisionskampe den 12. og 13. august

Nyheder | 

By Anders Smedstrup Mortensen

Turneringskampe i Brønderslev lørdag og søndag den 12. og 13. august.

I weekenden den 12. og 13. august spiller alle vores hold igen turneringskampe.

  1. Holdet i Santander divisionen spiller lørdag i Holstebro og søndag spiller de hjemme mod Gyttegård. Holdet forsatte den fine stime med at vinde deres turneringskampe i sidste spillerunde og er på en flot 1. plads.

Sportsudvalget forventer at rigtig mange af klubbens medlemmer kommer og ser dem spille mod Gyttegård som også er årets sidste hjemmekamp.

Der bliver topkamp i Brønderslev når de møder Gyttegård, Gyttegård stiller med et virkeligt stærkt hold, holdet har b.la. to nykårede europamestre på holdet, så mød op og vær med til at støtte vores hold.

Programmet i Brønderslev ser således ud:

Lørdag kl. 8.00 spiller vores stærke damehold mod Hjørring, en vigtig kamp for dem da de er med helt fremme som nr. 2 i deres række.

Lørdag kl. 8.50 møder vores stærke seniorhold Dejbjerg, seniorholdet er nr. 2 i deres række 1 point efter Lemvig.

Søndag kl. 8.00 spiller 1. holdet i Santander divisionen mod Gyttegård.

Søndag kl. 8.40 spiller 2. holdet mod Randers Fjord, for dem er det også en meget vigtig kamp, de er i øjeblikket på en 2. plads.

Søndag kl. 9.50 spiller 3. holdet som spiller i kvalifikationsrækken, de er på en helt suveræn 1. plads.

Som det ses er det virkeligt vigtig med mange tilskuere til at bakke op om vores hold både lørdag og søndag da det er meget vigtige kampe alle skal ud i. Vi SES i weekenden.

På sportsudvalgets vegne
Tage