Spring til indhold

DANMARKSTURNERINGEN

Nyheder | 

By Anders Smedstrup Mortensen

Årets sidste divisionsweekend nærmer sig. 12. og 13. august afvikles de sidste kampe.

Førsteholdet i 1. division møder lørdag Viborg på hjemmebane med start kl. 8.00 og spiller søndag mod Dronninglund på udebane også kl. 8.00. Det ligner med meget stor sandsynlighed endnu en sæson i 1. division i 2024.

Vores hold i 5. division kan med en sejr enten lørdag eller søndag sikre sig oprykning og tilbagevenden til 4. division. Lørdag kl. 9.40 møder holdet Hjørring på udebane og søndag kl. 8.00 Frederikshavn på hjemmebane.

Vores 3. hold i kvalifikationsrækken ligger godt til at skulle spille om oprykning til 5. division. Holdet blev tvangsnedrykket til kvalifikationsrækken sidste år, da vi ikke kan have 2 hold i 5. division. Oprykning kræver, at 2. holdet rykker op i 4. division og 3. holdet selv vinder puljen og klarer sig igennem en svær oprykningsturnering. Holdet møder lørdag kl. 8.00 Hirtshals på udebane. Vindes den, vinder vi puljen. Søndag spilles der mod Hvide Klit på hjemmebane kl. 9.00.

Vores seniorhold i kvalifikationsrækken kan også spille sig til oprykningsspil. Dette kræver dog sandsynligvis 2 sejre i weekenden for at slutte over Sæby. Holdet møder hjemme Hjørring lørdag kl. 8.40 og søndag kl. 09.00 Sæby på udebane.

Kom ud i klubben og støt vores dygtige spillere og se noget god golf.