Spring til indhold

De nye handicapregler pr. 2. juli 2012

Nyheder | 

By Anders Smedstrup Mortensen

Hovedtræk:

1) Slut med regulering i private runder.

Hcp. 4,5 – 36,0
Man kan ikke længere reguleres i private runder.

Hcp over 36,0
Kan fortsat reguleres i privat runde, hvis man forinden meddeler sin markør, at det er en tællende runde.


2) Øget – og lettere – mulighed for EDS.

Hcp. 4,5 – 36,0
Man kan spille EDS 2 gange om ugen, og man skal blot på 1. teested meddele sin markør, at man spiller en tællende runde, og markere det på scorekortet.
Det er muligt at spille EDS – runder i andre danske klubber

Hcp. over 36,0
Der er ingen begrænsninger i antallet af tællende runder pr. kalenderuge

3) Begrænsning i antal ni-huls runder.

Hcp. over 18,4
Der kan fortsat reguleres efter 9 huller, men hvis ni-hulsrunden er en del af en 18-hulsrunde, kan man kun reguleres efter 18-hulsrunden.

Hcp. over 36
Man kan reguleres efter 9 huller én gang om dagen, men spiller man f.eks. 27 huller, kan man reguleres én gang for 18 huller og én gang for 9 huller.

4) Nye handicapbetegnelser (pr. 2013)

Hcp. under 37
Hcp. opdeles i ”Handicap” og ”EGA-handicap”
Man skal indlevere mindst 4 scorekort om året for at bevare sit EGA-handicap.
Såfremt man indleverer under 4 scorekort i et kalenderår, mister man sit EGA-handicap.
Det medfører, at man ikke kan spille turneringer, hvor EGA-handicap kræves, og spillerens hcp. forbliver uændret.
Klubben bestemmer selv, om der kræves EGA-hcp. for deltagelse i sociale klubturneringer.
Generhvervelse af EGA-handicap sker, når spilleren, indenfor 6 uger, har indleveret 3 scorekort fra turneringer eller EDS-runder.
Hvis man indleverer mere end 7 scorekort, bliver gennemsnitsscoren sammenlignet med en database-beregnet forventet gennemsnitsscore, og der sker en EGA-hcp. regulering.
Det vil ske automatisk i klubbens It-system, og foretages én gang årligt.
Reguleringen kan være på +/- 2,0


5) 10%-reglen erstattes

Computed Buffer Adjustment. (CBA)
CBA står for ”beregnet justering af neutral zone”.
CBA skal benyttes i alle turneringer hvor der kræves EGA handicap, og som bliver håndteret i IT-systemer så som Golfbox.
CBA beregningen foretages automatisk i klubbens IT-system.
Resultatet af CBA-beregningen betyder i praksis, at grænsen for neutral zone for hver handicapgruppe kan blive reguleret enten op eller ned (i de fleste tilfælde ned) når en analyse af deltagernes resultater er anderledes end de forventede resultater for hver handicapgruppe. De forventede resultater, der benyttes til sammenligning, er beregnet ud fra en database indeholdende en stor mængde turneringsresultater indsamlet af EGA.
Hvis turneringsresultaterne er blevet dårligere end forventet på grund af f.eks. dårligt vejr eller dårlige baneforhold, justeres grænsen for neutral zone ned. Det vil sige, at der kræves færre point for at opnå resultat til neutral zone. Det medfører også, at man vil kunne blive sat ned i hcp. ved en score, der er mindre end 36 point.

6) Beregning af spillehcp. ved hcp. over 36

Fremover beregner man spillehandicap for gruppe 6 på følgende måde:
På konverteringstabellen for det pågældende teested for henholdsvis damer og herrer finder man hvilket spillehandicap, der svarer til handicap 36.
Differencen mellem handicap og spillehandicap bruges nu til at beregne spillehandicap for handicap 37 og opefter, ved at man lægger differencen til handicapværdien.

Eksempel: Handicap 36 giver spillehandicap 39.
Forskellen er 3.
Handicap 37 svarer så til spillehandicap 40 (37+3)
Handicap 38 giver spillehandicap 41 (38+3) osv.