Skip to content

Brønderslev Golfklubs værdier bygger på en positiv og god atmosfære, et stærkt fællesskab og god service over for medlemmer og gæster.
Det forudsætter, at klubbens ordens- og etiketteregler overholdes.
Overtrædelser kan medføre påtale og i grove tilfælde – advarsel eller karantæne.

Generelle Regler

  • Medlemmer uden kontingentrestance har adgang til banen i henhold til deres medlemskategori.
  • Gæstespillere skal betale greenfee inden spil påbegyndes. Undladelse medfører bortvisning – betaling skal dog stadig ske.
  • Alle spillere skal kende og følge lokale regler, klubbens ordensregler og golfreglerne fra The R&A.
  • Glemte effekter placeres i klubhus/administration og bortskaffes kvartalsvis.
  • Hunde er tilladt på området (ikke i klubhuset), skal føres i snor og efterladenskaber skal fjernes.
  • Affald må ikke smides på klubbens område.
  • Personer under 18 år må ikke indtage alkohol på klubbens område.

Klubhus og Terrasse

  • Golfsko skal rengøres før adgang.
  • Bags, vogne og andet udstyr må ikke medbringes i klubhus eller på terrasse.
  • Glas, flasker og service må ikke tages med i omklædningsrum.
  • Alle skal medvirke til at holde orden – ryd op efter brug af service.
  • Rygning er forbudt i klubhuset.

Driving Range, Putting Green og Indspilsområder

  • Kun for medlemmer og greenfeespillere.
  • Træningsbolde må kun anvendes på driving range.
  • Det er ikke tilladt at samle bolde op på rangen.
  • Udslag må kun ske fra måtter eller markerede græsområder.
  • På putting greens og indspilsområder anvendes egne bolde.
  • Pitch- og indspilsslag er ikke tilladt mod den store puttinggreen.

Dresscode

  • Påklædning skal være pæn og anstændig – både på banen og i klubhuset.

Bagrum

  • Hold bagrummet ryddeligt og smid eget affald væk.

Spil på Banen

  • Banepersonalet har ubetinget fortrinsret. Spil først, når der gives plads.
  • Nedslagsmærker på greens rettes op, og opslået tørv på fairway genplaceres.
  • Bunkers rives, og riven placeres i bunkeren.
  • Vogne må ikke køres ind over teesteder, greens, bunkers eller mellem green og bunker.
  • Det er ikke tilladt at slå ud på hul 3 (rød sløjfe), når tog passerer.
  • Banen må ikke bruges til træning – heller ikke greens og bunkers.
  • En golfrunde bør normalt ikke overstige 4 timer og 20 minutter.
  • Der må maksimalt spilles fire personer pr. hold.

Lyn og Torden

  • Spillet skal stoppes øjeblikkeligt, hvis der ses lyn eller høres torden.
  • Spillere skal omgående søge sikkert ly:
  • klubhus eller anden solid bygning
  • Undgå åbne områder, høje træer og metaludstyr.
  • Spillet må først genoptages, når der er gået 30 minutter siden sidste torden.
  • Spillere har altid eget ansvar for at afbryde spillet, også før officiel besked fra klubben.

Golfbiler

  • Må kun føres af personer over 18 år med gyldigt kørekort.
  • Kørsel skal foregå hensynsfuldt. Brug stier hvor de findes.
  • Hold afstand til teesteder, forgreens, greens og bunkers – kør ikke mellem green og bunker.

Tidsbestilling i GolfBox

  • Der kan reserveres op til 4 spillere pr. starttid.
  • Klubben kan sammenlægge 1- og 2-bolde efter behov.
  • Reservation skal slettes hurtigst muligt ved forhindring.
  • Tider skal bekræftes senest 10 min. før start. Manglende bekræftelse registreres som No Show.
    Gentagne tilfælde kan medføre påtale eller midlertidig udelukkelse fra GolfBox-booking.

Pay & Play

Overtrædelse af disse regler kan medføre bortvisning fra banen 

Starttider skal bookes via klubbens kontor, GolfBox eller på www.bookgolf.dk for korrekt registrering og optimal planlægning af banen.

Greenfee skal betales inden spil – ved standeren ved indgangen eller med MobilePay nr. 56507. Manglende betaling kan medføre bortvisning.

Maksimalt 4 spillere pr. hold.

Hver spiller skal bruge sit eget udstyr. Leje af udstyr og vogne tilbydes i Proshoppen.

Vis altid hensyn til andre spillere. Hurtigere hold skal lukkes igennem. Hvis bolden ikke findes inden 3 minutter, skal holdet bagved passere.

Ret nedslagsmærker på green, riv bunker, og læg opslået græstørv på plads.

Hvis et slag kan være til fare for andre, skal du råbe “FORE”.