Skip to content

Brønderslev Golfklub byder på 27 huller plus en 9-hullers Pay & Play-bane, som giver udfordring og variation for golfspillere på alle niveauer. Den oprindelige 18-hullers bane blev tegnet af Erik Schnack, kendt for sin udformning af Holstebro-banen.

Klubben blev stiftet i 1971 som klub nr. 32 og har åbent hele året, så du kan spille golf på en smuk og velholdt bane når som helst.

Sløjferne

  • Blå sløjfe: Hul 10–18, indviet i 1974.
  • Gul sløjfe: Hul 1–9, indviet i 1985.
  • Rød sløjfe: 9 huller, indviet i 2001, tegnet af Michael Traasdahl Møller.
  • Hvid sløjfe: 9-hullers pay & play-bane, også tegnet af Michael Traasdahl Møller, som desuden har stået for putting-green, øvelsesområde og redesign af enkelte huller på Gul og Blå sløjfe.

Faciliteter

I 2003 blev det moderne klubhus med café og proshop indviet, med udsigt til fire greens og fire teesteder. Driving range og øvrige øvelsesområder ligger blot få skridt fra klubhuset.

Hos Brønderslev Golfklub kan du opleve golf som aktiv sport, mødes med andre og nyde hyggelige stunder på banen i naturskønne omgivelser.

Naturen og oplevelsen

Banen ligger omgivet af smuk natur, hvor den friske luft gør det nemt at koble af og nyde spillet.

Mad og drikke

Efter en runde kan du og dine venner slappe af med god mad og drikke i Brønderslev Golfcafé.

Afstandsmarkeringer

Sorte pæle med gult bånd: 150 m
Blåt mærke: 50 m
Rødt mærke: 100 m
Gult mærke: 150 m
Hvidt mærke: 200 m

Banerekord

Som banerekord regnes det bedste bruttoresultat fra backtees på mesterskabsbanen (Blå/Rød eller Rød/Blå) opnået i match med ordinære tees og greens i brug og uden lejeforbedring.

Der registreres et bedste score opnået på andre sløjfer og fra klubtee under samme betingelser. Administrationen af ovenstående foretages af Handicapkomiteen, som registrerer og gemmer scorekort.

MESTERSKABSBANEN: 2007 John Davies 65 slag

RØD/GUL-BANE: 2002 Morten Hedegaard 64 slag

GUL/BLÅ-BANE: 2002 Morten Hedegaard 67 slag

Hole in one

FØLGENDE BETINGELSER SKAL VÆRE OPFYLDT FOR GODKENDELSE AF ET HOLE IN ONE

  • Det skal finde sted under normalt spil af en runde, som dog ikke behøver at fuldføres.
  • Der skal være spillet med en medspiller/markør, eller slaget skal være overværet af et vidne.
  • Slaget skal være det første slag på hullet. Det vil sige, at hole in one med en ny, eller provisorisk bold ikke anerkendes.
  • Slaget skal være slået til den ordinære green fra et af de ordinære teesteder.
  • For runden (eller den spillede del af runden) skal et scorekort være korrekt udfyldt og underskrevet af spiller og markør eller påtegnet af vidnet.

Lokale regler

Myretuer overalt på banen, må betragtes som areal under reparation, hvorfra der er mulighed for lempelse uden straf efter Regel 16.1.

Regel E-5 tillader spilleren at droppe i lempelsesområdet mellem det punkt, hvor bolden anslås at være mistet og kanten af fairway på hullet, der spilles. Punktet må ikke være nærmere flaget. Anvendelse af regel E-5 koster spilleren 2 strafslag.

Regel E-5 kan ikke benyttes i klubturneringer, i divisionsturneringer, i klubmesterskab eller i regionsgolf.